3. dec. 2013
Af Dorte Quist

Prins George får usædvanlige gaver

prins William
prins William
Foto: All Over Press
Hvad giver man en dreng, som formentlig har alt? Han får da en tyr og en ged i dåbsgave.

Den lille prins George har fået de to usædvanlige dåbsgaver af den afrikanske stamme Samburu i Lewa i Kenya, hvor hans forældre, prins William og hertuginde Catherine, var på safari i 2010, da de netop havde offentliggjort deres forlovelse, skriver Ekstra Bladet.dk

Tyren og geden vil dog ikke komme til London, men forblive i Lewa, hvor tyren nu bliver sat sammen med en flok kvier, så der kan skabes en "kongelig flok".

- Jeg mindes min tid med jer Samburuer med stor glæde, og jeg kunne ikke være mere taknemmelig for jeres elskværdighed. Vi håber, at vores søn en dag kan komme og se dyrene selv, har prins William skrevet tilbage til stammen i Afrika.

Læs mere om: