30. nov. 2016
Af Juliane Olsen

Prins Harry strandede på vej til Grenada

Prins Harry
Prins Harry
Foto: AOP
Under det officielle besøg i Caribien fik prins Harrys skib startproblemer.

Englands 32-årige prins Harry kan nu sige, at han også har oplevet at være strandet til havs under sit besøg i Caribien.

Ifølge magasinet People oplevede prinsen trafikale problemer under Thanksgiving-weekenden på sin helt egen måde. Det skete, da det flådeskib, som han har rejst med under sin tur i Caribien, brød sammen og efterlod ham strandet.

LÆS MERE: Det britiske kongehus bekræfter: Prins Harry har fået en ny kæreste

Prins Harrys skib fik tekniske problemer

Prins Harry har tilbragt de fleste af sine nætter om bord på flådeskibet under sit to uger lange besøg i Caribien. Det var meningen, at skibet skulle sejle fra øen Saint Vincent lørdag aften og derefter tilbringe aftenen fortøjet ud for kysten. Men RFA Wave Knight ville ikke starte på grund af, hvad Kensington Palace kaldte ”et teknisk problem”.

Teknikere arbejdede på højtryk

Derfor forlod skibet ikke Saint Vincent som planlagt, så prins Harry og folkene i den kongelige delegation kunne i stedet slappe af under driftstoppet. Det skete på en af de nærliggende øer, mens teknikere arbejdede på højtryk for at reparere skibet.

LÆS MERE: Prins Harry tilbringer to uger i Caribien

Anstrengelserne bar frugt, for prins Harry kunne gå om bord på skibet tidligt mandag for at forsætte sin tur til Grenada.

Læs mere om: