16. okt. 2017
Af af Niels Burgos

Søde fotos: Gravide hertuginde Catherine dansede med bamsen Paddington

Hertuginde Catherine og prins William med bamsem Paddington
Hertuginde Catherine og prins William med bamsem Paddington
Foto: All Over
Det var en overraskelse for alle, at gravide hertuginde Catherine dukkede op til et velgørenhedsarrangement. Og endnu større overraskelse, da hun optrådte med udsædvanlig dansepartner.

Det var en overraskelse af de helt store, da tre af Englands mest populære kongelige dukkede op til et velgørenhedsarrangement på den kendte Paddington Station i London. På forhånd vidste arrangørerne, at prinserne William og Harry ville deltage - men glæden og overraskelsen var stor, da hertuginde Catherine viste sig i selskabet. Hertuginden er gravid med sit og prins Williams 3. barn og har været stærkt besværet af morgenkvalme. Besøget på Paddington Station er faktisk blot hendes anden offentlige optræden, siden graviditeten blev kendt. Fra Kensington Palace har man tidligere udtalt, at hertuginden har det "bedre, men er stadig besværet".

En verdensberømt bamse og hertuginden

Det påvirkede dog efter alt at dømme ikke heruginden, der så ud til at have en herlig dag på Paddington Stationen, hvor de kongelige blandt andet mødte de medvirkende i den kommende film "Paddington 2". Stjernen er den verdensberømte Paddington-bamse, og han var også til stede på stationen. Pludselig blev hertuginden budt op til en sving-om af den store bamse - og hun tog imod invitationen og fik sig en hurtig lille dans på perronen. Og mon ikke disse billeder af mor, der danser med en kæmpe-bamse, får prins George og prinsesse Charlotte til at gøre store øjne?

https://imgix.billedbladet.dk/18.03450282_0.jpg
Foto: All Over

Hertuginde Catherine så som altid elegant ud i et dress fra designeren Orla Kiely

https://imgix.billedbladet.dk/18.03450285.jpg
Foto: All Over

Bogen om bamsen Paddington Bjørn udkom første gang i 1958 og er kendt af millioner af børn over hele verden. Nu har bamsen fået nyt liv takket være en biograffilm, som nu får en efterfølger - og er bestemt ikke blevet mindre kendt efter dansen med den kongelige partner.

Læs mere om: