11. jan. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Årsdagen for kong Konstantins død: Marie-Chantal og børnene sender rørende hyldest fra New York

Kronprinsesse Marie-Chantal og dronning Anne-Marie.
Kronprinsesse Marie-Chantal og dronning Anne-Marie.
Foto: Louisa Gouliamaki/AFP/Ritzau Scanpix
Onsdag var det et år siden, at græske kong Konstantin gik bort.

Den 10. januar 2024 var det et år siden, at kong Konstantin døde efter længere tids sygdom. Han blev 82 år gammel.

Onsdag havde dronning Anne-Marie samlet en del af sin nærmeste familie for at markere den hårde dag.

Familien var samlet i Grækenland til en mindehøjtidelighed, hvorefter de besøgte kong Konstantins gravsted. Efterfølgende spiste de frokost i byen Kifissia.

Foruden dronning Anne-Marie var hendes børn kronprins Pavlos, prinsesse Alexia, prins Nikolaos, prinsesse Theodora og prins Philippos til stede ved Tatoi.

Derudover var kong Konstantins søstre, dronning Sofia og prinsesse Irene, også med.

Prins Nikolaos og prins Philippos havde begge deres hustruer, Tatiana og Nina, med.

Kronprins Pavlos måtte dog undvære sin store støtte på dagen, da kronprinsesse Marie-Chantal var i New York sammen med parrets børn.

Instagram har Marie-Chantal delt en story med et billede af hende selv og sønnerne Achileas Andreas og Odysseas Kimon, der mindedes deres elskede svigerfar og farfar.

Til billedet skriver hun, at kong Konstantin er højt savnet.

Achileas Andreas har også selv delt billedet og tilføjet sin egen rørende besked. Prinsen skriver, at hans farfar altid vil have en plads i deres hjerter.

Læs mere om: