11. apr. 2024
Af Majken Munk

Er det mon farmor Anne-Maries skyld? Prinsesse Maria-Olympia sætter ord på forholdet til Danmark

Prinsesse Maria-Olympia og dronning Anne-Marie
Prinsesse Maria-Olympia og dronning Anne-Marie
Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix og Lars H. Laursen
Dronning Anne-Maries barnebarn prinsesse Maria-Olympia lægger slet ikke skjul på sin begejstring for Danmarks hovedstad.

I slutningen af marts prydede dronning Anne-Maries barnebarn prinsesse Maria-Olympia modemagasinet ELLE Danmark.

Hun er også model på en række flotte sort-hvide fotos i magasinet.

Den 27-årige prinsesse er det ældste barnebarn af danske dronning Anne-Marie og hendes afdøde mand kong Konstantin.

Og det tyder på, at farmorens ophav har haft stor betydning for prinsessen.

Det giver hun udtryk for i ELLE Danmark.

Der bliver hun nemlig spurgt om, hvad hendes forhold til København, som hendes familie har opholdt sig en del i, er.

- Jeg elsker København. Hvis jeg kunne flytte hertil, ville jeg gøre det. Jeg kom her hvert år som barn, både til jul, hvor vi gik i Tivoli, og hver sommer. Jeg tror, det er derfor, jeg elsker byen. Der er så meget glæde her: Jeg elsker, at folk cykler alle steder og alt den gode mad. Her er fantastisk, fortæller hun til magasinet.

Maria-Olympia, der i mange år har arbejdet som model, er datter af kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal.

Dronning Anne-Marie har foruden prinsesse Maria-Olympia yderligere otte børnebørn.

Læs mere om: