20. sep. 2023
Af Julie Nolsöe

Stor dag: Prinsesse Tatiana har holdt den første velgørenhedsmiddag i sin organisation med vigtigt budskab

Prinsesse Tatiana og prins Nikolaos
Prinsesse Tatiana og prins Nikolaos
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Tatiana har holdt den allerførste velgørenhedsmiddag i sin egen organisation, som bærer et vigtigt budskab

Prinsesse Tatiana, der er gift med græske prins Nikolaos, stiftede i 2020 sit hjertebarn "BREATHE", som er et fælleskab, der har fokus på det mentale helbred og på at aftabuisere psykiske problemer.

Organisationen har også stor personlig betydning for prinsessen, der har dedikeret sagen til sin afdøde far, Ladislav, som led af voldsomme depressioner og begik selvmord, da prinsesse Tatiana var syv år gammel.

Det fortæller prinsesse Tatiana både på sin egen hjemmeside Tatianablatnik.com og på ”BREATHE”s hjemmeside.

På ”BREATHE”s hjemmeside skriver prinsesse Tatiana:

”Dette projekt er dedikeret til Tatiana Blatniks far, Ladislav Blatnik”

”Papi, der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på dig og savner dig. En særlig tak til min mor, min familie og min mand for at lade mig fortælle min side af historien og støtte mig på denne rejse” - Tatiana

Den første middag

Prinsesse Tatianas organisation har nu nået en stor milepæl, da den første velgørenhedsmiddag i den gode sags navn er blevet afholdt, og på sin egen Instagram-profil deler hun nu et opslag fra den storslåede begivenhed.

På billederne i opslaget stråler prinsessen i en storblomstret og blå kjole, ligesom man kan se, at de fremmødte til begivenheden fik en dejlig gavepose med sig hjem med blandt andet et duftlys og proteinpulver.

I teksten sætter prinsessen ord på sin taknemmelighed til dem, der deltog, ligesom hun skriver, at hun selv var både rørt og stolt på den store dag, der også har dyb personlig betydning hende.

Læs mere om: