Kronprinsesse Mary og dronning Maxima hyggede sig på Samsøs halmballeværk

Hanne Juul / BILLED-BLADET

Der blev hygget og snakket om grøn energi, da kronprinsparret og det hollandske kongepar slog et smut forbi fjernvarmeværket på Samsø.

Onsdag, 18. marts 2015 - af Ulrik Ulriksen

Hollands kongepar og kronprinsparret besøgte Ballen/Brundby fjernvarmeværk, hvor et halmfyr forsyner 232 forbrugere på Samsø med vedvarende energi. 

Under besøget fik kong Willem-Alexander mulighed for at starte fyringsprocessen ved at aktivere startknappen.

Rundkredsdiskussion om klimaforandringer

Der blev både hyggesnakket og diskuteret grøn energi under det royale  besøg på værket. Både dronning Maxima og kronprinsesse Mary spurgte interesseret til alt fra brugerbetaling til halmkvalitet. 

Fra fjernvarmeværket gik Samsø-turen videre til Energi Akademiet. Her blev Mary, Maxima, Frederik og Willem-Alexander modtaget af akademiets medarbejdere. Efterfølgende deltog kongeparret og kronprinsparret i en rundkredsdiskussion om bæredygtighed og klimaforandringer sammen med repræsentanter fra nederlandske ministerier og erhvervsliv samt lokale fra Samsø, der beskæftiger sig med energi. 

Dronning Maxima