4. dec. 2017
Af af Ulrik Ulriksen og Stine Ramlyng

SE BILLEDERNE: Dronning Maxima og kong Willem-Alexander dykkede i Caribien

Hollands kongepar, dronning Maxima og kong Willem-Alexander, er et friskt par. På en tur i Caribien iførte de sig dykkerdragter og sprang i vandet ud for øen Saba.

Hollands dronning Maxima og kong Willem-Alexander har nydt en officiel rejse til De Hollandske Antiller i Caribien. Der har været gang i den overalt, hvor Maxima og Willem-Alexander er kommet frem, og de har prøvet lidt af hvert.

På dag to af de tre dage væk fra kølige Europa, nød kongeparret en tur på havet i den lette brise og de lune temperaturer. De hoppede såmænd også en tur i og under vandet.

Dronning Maxima i dykkerdragt

Maxima og Willem-Alexander så godt ud i dykkerdragter, iltflaske og maske, og de havde en skøn oplevelse under vandet ved antillerne ud for øen Saba, hvor dyrelivet er særlig fantastisk.

Vandet var klart, og heldigvis var der undervandsfotografer med nede i dybderne, så kongeparret i deres dykkerdragter blev foreviget.

Uhyggelige spor efter orkanen Irma

For kong Willem-Alexander og dronning Maxima var det under turen til De Hollandske Antiller vigtigt at sætte fokus på det vigtige genopbygningsarbejde, der er i gang i Caribien, efter orkanen Irma rasede for tre måneder siden og efterlod sig et spor af død og ødelæggelse.

Se alle de skønne billeder af det seje hollandske kongepar i toppen af denne artikel.

Læs mere om: