8. okt. 2016
Af Juliane Olsen

SE BILLEDET: Dronning Maximas smarte uldkjole

Dronning Maxima
Dronning Maxima
Foto: AOP
Den hollandske dronning Maxima bar en flæset uldkjole og en bredskygget hat, da hun deltog i en plejekonference i Rotterdam.

Den 45-årige dronning Maxima var klædt i en smart uldkjole, da hun tirsdag deltog i den femte udgave af European Nursing Congress i Rotterdam, hvor hun mødtes med plejepersonale til en diskussion om ældrepleje.

Den altid stilfulde hollandske dronning havde ifølge den britiske avis Daily Mail valgt en lidt sprælsk sort-hvid uldkjole med to flæser på skørtet og tilsat en bredskygget sort han.

LÆS MERE: Dronning Maxima i farverigt og flagrende outfit

Dronning Maxima koordinerede påklædning

Dronning Maxima havde desuden koordineret kjole og hat, som hun især er kendt for at bære, med håndtaske og handsker.

Desuden var hun iført sorte strømpebukser og stiletter, der så ud til at være af mærket Christian Louboutin at dømme ud fra den røde sål.

Den argentiskfødte dronning, der er mor til tre, fuldendte munderingen med et par iøjnefaldende klaseformede perleøreringe.

Tunge emner var på dagsordenen

Hun var samtidig sit sædvanlige livlige jeg, for hun lo og strålede, da hun ankom til konferencen, der omhandlede forskning og nyskabelser indenfor ældrepleje.

Hendes tilstedeværelse kastede glans over de tunge problemstillinger omkring ældre med forebyggelse af sygdom, hjemmepleje og hospitalspleje.

Desuden var langvarig psykisk pleje, genoptræning og overgsangspleje også på dagsordenen.

Dronning Maxima
Dronning Maxima
Foto: AOP

Læs mere om: