VIDEO: BILLED-BLADET interviewer Hollands konge

I anledning af kong Willem-Alexander og dronning Maximas statsbesøg i Danmark i næste uge, har BILLED-BLADETs Trine Larsen fået et stort interview med kongen.

Tirsdag, 10. marts 2015 - af Trine Larsen i Holland

Dronning Maxima og kong Willem-Alexander er ved at pakke de royale kufferter, for i næste uge kommer de til Danmark på deres andet officielle statsbesøg som kongepar.

Parret blev konge og dronning, da Willem-Alexanders mor, dronning Beatrix, 30.april 2013 abdicerede og overgav tronen efter 33 år, og deres første statsbesøg gik til Japan i oktober sidste år.

Dronning Margrethe er gudmor for kongen

Men nu kommer Maxima og Willem-Alexander til Danmark, og forleden var BILLED-BLADET i Holland for blandt andet at lave interview med kong Willem-Alexander.

Under samtalen dér lagde kongen ikke skjul på at statsbesøget, som hans gudmor, dronning Margrethe, og prinsgemalen er værter for, bliver en dejlig og helt speciel oplevelse

Glæder sig til Samsø

Og det populære hollandske kongepar glæder sig begge til et af besøgets mere sjældne oplevelser, en tur til Samsø, sammen med Danmarks ligeså populære kronprinspar, Frederik og Mary.

Se videoen herover, hvor BILLED-BLADETs journalist Trine Larsen løfter lidt af sløret for, hvad kong Willem-Alexander også sagde under interviewet på kongens arbejdspalads, Noordeinde, som ligger midt i Haag, Hollands regeringsby.

LÆS HELE INTERVIEWET MED KONG WILLEM-ALEXANDER I BILLED-BLADET TORSDAG