19. jun. 2023
Af Christinna Braun

Kongelig kærlighed: Tre royale par kan fejre bryllupsdag

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel ved brylluppet i 2010. 
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel ved brylluppet i 2010.
Foto: Jesper Sunesen
Hele tre kongelige par kan fejre bryllupsdag den 19. juni.

Der findes mange romantiske dage i løbet af et år, men den 19. juni må siges at være en ægte kongelig kærlighedsdag.

Hele tre kongelige par har valgt netop denne dato som deres bryllupsdag.

I Sverige kan kongeparret, kong Carl Gustaf og dronning Silvia, på denne dag fejre deres 47-års bryllupsdag, og som en fin hyldest valgte deres ældste datter, kronprinsesse Victoria, samme dag til sit bryllup med prins Daniel.

Silvia, som dengang hed Silvia Renate Sommerlath, var 32 ved brylluppet, mens kong Carl Gustaf var 27 år. Silvia bar en enkel brudekjole fra Dior, men hun bar til gengæld det smukke og store Kamé-diadem fra 1809, som var en en flot og gylden detalje i hendes mørke hår. Bryllupsfesten blev holdt på Stockholm Slot.

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf ved brylluppet den 19. juni 1976. 
Dronning Silvia og kong Carl Gustaf ved brylluppet den 19. juni 1976.
Foto: Ritzau Scanpix

Prins Daniel og kronprinsesse Victoria kan i år fejre 13-års bryllupsdag.

Ved brylluppet i Storkyrkan i Stockholm bar kronprinsesse Victoria en brudekjole designet af Pär Engsheden, og hun bar lige som sin mor det store Kamé-diadem på sin bryllupsdag.

Parret holdt bryllupsmiddag i Rikssalen og efterfølgende fest på Stockholm Slot.

Fra brylluppet huskes nok især prins Daniels smukke og rørende tale til Victoria. Læs eller genlæs talen i linket herunder.

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel ved brylluppet den 19. juni 2010. 
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel ved brylluppet den 19. juni 2010.
Foto: Jesper Sunesen

Det sidste kongelige bryllupsdags-par findes i Storbritannien, hvor det er kong Charles’ yngste bror, prins Edward, der sammen med hustruen hertuginde Sophie kan fejre 24-års bryllupsdag i år.

Prins Edward og Sophie, som dengang hed Rhys-Jones til efternavn, blev viet i St. George's Chapel ved Windsor Castle og holdt efterfølgende middag for de nærmeste på Windsor Castle. Sophies brudekjole var designet af Samantha Shaw, og hun havde fået lov at låne et diadem fra svigermor dronning Elizabeths private samling.

Prins Edward og hertuginde Sophie blev gift den 19. juni 1999. 
Prins Edward og hertuginde Sophie blev gift den 19. juni 1999.
Foto: Ritzau Scanpix
Prins Edward og hertuginde Sophie blev gift den 19. juni 1999. 
Prins Edward og hertuginde Sophie blev gift den 19. juni 1999.
Foto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: