28. nov. 2023
Af Malan Joensen

Sådan bor fyrstinde Charlene og fyrst Albert: Unikt kig ind i familiens stue

Fyrstinde Charlene og fyrst Albert.
Fyrstinde Charlene og fyrst Albert.
Foto: Mega
I anledning af et nyt interview byder fyrstinde Charlene og fyrst Albert indenfor på paladset i Monaco.

Det fyrstelige palads i Monaco tiltrækker hvert år mange turister, der kommer for at se nærmere på de historiske bygninger, der i århundreder har huset Grimaldi-slægten.

Mod at indløse entré kan man i en begrænset periode af året træde ind i nogle af de storslåede rum, de såkaldte "State Apartments", der bruges ved officielle lejligheder, og mærke historiens vingesus.

En del af paladset er også privat bolig for fyrst Albert, 65, fyrstinde Charlene, 45, og børnene prinsesse Gabriella og prins Jacques, der bliver 9 til december.

Herfra plejer der normalt ikke at blive delt særlig mange billeder, men i anledning af et interview med mediet Monaco Matin, kan vi nu alligevel få et unikt indblik i fyrsteparrets private hjem.

Monaco Matin viser et billede, der ifølge billedteksten er fra familiens stue, og her ses fyrst Charlene og fyrst Albert i snak med to journalister.

På et lavt bord mellem fyrsteparret og Monaco Matins udsendte er stillet vand frem og noget, der kan ligne et fad med små chokolader.

Væggene i stuen er i en varm cremefarve, der matcher den royale boligstils gyldne nuancer, hvor især rokokomøblementet spiller hovedrollen.

På et konsolbord i baggrunden anes et indrammet fotografi, der med al sandsynlighed er fyrst Alberts mor fyrstinde Grace, også kendt som Grace Kelly.

Se billedet hjemme fra paladset hos Monaco Matin her.

De officielle dele af paladset åbner for offentligheden igen i april 2024 - læs mere på hjemmesiden her.

Læs mere om: