20. feb. 2024
Af Catja Klarskov

Det norske kongehus klager til kommunen: Det er fuldstændig uacceptabelt

Dronning Sonja og kong Harald. 
Dronning Sonja og kong Harald.
Foto: Hanne Juul
En korrespondance fandt for nylig sted mellem det norske kongehus og kommunen.

Det er ikke kun menigmand, der kan finde på at sætte sit navn på en klage til kommunen.

I Norge har slotsgartner ved det norske kongehus, Maria Kyhn, nemlig sendt et brev til kommunen, hvori hun retter kritik af den måde, man har ryddet sne nær den kongelige slotspark.

Det skriver det norske medie Dagbladet.

Her fremgår det, at slotsgartner Maria Kyhn har rettet henvendelse til kommunen og kommenteret på den måde, man har ryddet sne i området nær den kongelige slotspark.

Snerydningen har nemlig betydet, at den beskidte, sorte sne, der indeholder både vejsalt og affald, er endt i den kongelige slotspark, hvilket slotsgartneren, ifølge mediet, pointerer er til skade for beplantningen i parken.

Beplantningen er en kulturarv med træer fra 1700-tallet.

Det norske medie har desuden offentliggjort billeder, hvor man kan se den sorte sne.

Kommunens svar til kongehuset lyder, at trafiksikkerhed og fremkommelighed til enhver tid må prioriteres højst.

Slotsgartnerens såkaldte bekymringsbesked til kommunen har til formål, at man i fremtiden vil overveje alternative måder at rydde sne i området.

Læs mere om: