16. feb. 2024
Af Sofie Nymand

Helt tæt på kongefamilien: Kong Harald og dronning Sonja viser billeder fra deres private fotoalbum

Den norske kongefamilie
Den norske kongefamilie
Foto: Lise Åserud/AFP/Ritzau Scanpix
Nu viser Norges kongefamilie deres private fotoalbum frem. Se nogle af billederne nedenfor.

Gennem generationer har den kongefamilie været ivrige fotografer, og det har resulteret i et væld af billeder fra private øjeblikke. Nu viser de familiealbummet frem – ja, faktisk sætter de det til frit skue.

Det sker på den nye udstilling “Kongelige fotografer – øjebliksbilleder fra 1890 til 1990”, som dronning Sonja åbnede torsdag.

Her kan man blandt andet se billeder fra en familieudflugt på ski, kongen med sønnike på jolletur i 1977 og små øjeblikke som lille Olav (senere kong Olav 5.) i en stille stund med far i sommersolen.

Alle fotografierne på udstillingen er kongehusets egne og er fra dronning Maud og kong Haakon 7.s tid frem til i dag, ligesom billederne er taget af medlemmer fra kongefamilien.

På udstillingen kan man også se unikke genstande som kameraer og interiør, der sammen med de omkring 300 billeder, er med til at formidle de personlige øjeblikke.

Under åbningen, hvor også kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit samt kongens søster, prinsesse Astrid, var til stede, uddelte dronningen blomster og venlige ord til alle, der havde bidraget til udstillingen. Og så sluttede hun naturligvis af med at forevige øjeblikket. Dronning Sonja tog sin IPhone frem og knipsede et par billeder fra scenen – så er der også et par stykker, hvis udstillingen på et tidspunkt skal udvides.

Se nogle af billederne fra kongefamiliens private fotoalbum, der er udstillet, her:

Billeder fra den norske kongefamilies private fotoalbum

Læs mere om: