9. maj. 2024
Af Christinna Braun

Kong Harald brød reglerne – med god grund

Kong Harald.
Kong Harald.
Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix
Kong Harald brød reglerne under statsbesøget fra Moldova. Men det var der en helt naturlig årsag til.

Mens kong Frederik og dronning Mary var på deres allerførste statsbesøg nogensinde i Sverige, havde det norske kongehus på samme måde fint besøg.

I Norge var det dog en præsident, der var på statsbesøg, og denne gang var det Moldovas præsident, Maia Sandi, der besøgte landet fra 6.-7. maj.

Det er første gang, en præsident fra Moldova besøger Norge på statsbesøg.

Under den officielle velkomstceremoni på slotspladsen brød 87-årige kong Harald dog en klar retningslinje.

Det skriver norsk SE og HØR.

Under velkomstceremonien bar både kong Harald og hans søn, kronprins Haakon, Hærens gallauniform, hvortil der hører en sabel.

Norsk SE og HØR skriver, at kong Harald ikke bar sablen, som ellers hører til uniformen, men det er der en naturlig og god grund til.

Kong Harald har nemlig skiftet sablen ud med den stok, som er blevet hans følgesvend de seneste år.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-09/20240506-114806-6-5616x3744ma.jpg
Foto: Heiko Junge/Reuters/Ritzau Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-09/20240506-114806-6-5616x3744mahar-%281%29.jpg
Foto: Heiko Junge/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er der nu heller ikke noget at sige til, eftersom kongen fyldte 87 i februar.

Det norske kongehus’ kommunikationschef, Guri Varpe, fortæller til norsk SE og HØR, at der normalt hører en sabel til uniformen, men at der er en grund til, at kongen ikke bruger den.

Hun fortæller til mediet, at kongen efter anbefaling ikke har brugt sablen i længere tid, eftersom han nu bruger stok.

- Det er i tråd med bestemmelserne for Hærens Uniformsantræk, som giver mulighed for, at der kan ske afvigelser under særlige omstændigheder. Det vurderes, at brug af krukker er en særlig omstændighed, da dette normalt er en dårlig kombination med sabel, siger Guri Varpe til norsk SE og HØR.

Læs mere om: