12. mar. 2024
Af Luise Marie Bekker

Kong Harald fik en pacemaker: Vågen under operationen

Kong Harald.
Kong Harald.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kong Harald var vågen under hele indgrebet tirsdag.

Kong Harald fik en infektion, der påvirkede hans hjerte, på en rejse til Malaysia.

Han fik derfor en midlertidig pacemaker indsat.

Efter at være kommet tilbage til Norge fik han i dag i stedet en permanent pacemaker.

Vågen under hele indgrebet

Efter operationen holdt kongens livlæge et pressemøde, hvor han fortalte, at selve indgrebet foregik under lokalbedøvelse under kravebenet.

Det skriver VG.

– Der bruges en kniv, og der laves et lille snit under patientens hud. Fra den lomme stikker man en nål ind i den blodåre, du har fundet, og så stikker man to kabler eller to elektriske kabler ind. Sådan forbinder du disse to ledninger med det, der egentlig er selve pacemakeren, sagde han og fortsatte:

– Kongen var vågen under hele indgrebet.

Kongen har det godt

Det norske kongehus forsikrede tidligere på dagen, at kongen har det godt.

Det bekræftede livlægen til pressemødet.

– Alt gik godt, og han er nu tilbage på sit værelse.

Oprindeligt var kongen sygemeldt indtil 18. marts.

Livlægen vurderer dog, at kongen vil være sygemeldt til et godt stykke over påske.

Læs mere om: