Märtha Louise har født en datter

Prinsesse Märtha Louise har nu tre døtre. På armen ses parrets, indtil i dag, yngste datter, Leah Isadore, 3.
Foto: All Over

Stor glæde i Norge – prinsesse Märtha Louise har født sin tredje datter.

Mandag, 29. september 2008 - af Jan Bergman

I dag klokken 12:53 nedkom Norges prinsesse Märtha Louise med parrets tredje datter, i sit hjem i Lommedalen.

Stor glæde i Norge efter nyheden kom frem, at 37-årige prinsesse Märtha Louise og Ari Behn er blevet forældre igen.

Den lille pige kom til verden i Märtha Louise og Ari Behns hjem i Lommedalen, hvor fødselen forløb normalt, og både mor og nyfødte har det godt.

Den lille nye prinsesse er 53 centimer og vejer 3700 gram. Ifølge det Norske Kongehus hjemmeside, skal kongeparrets femte barnebarn hedde Emma Tallulah Behn.

Parret har i forvejen to piger, Maud Angelica, 5, og Leah Isadore, 3.