19. apr. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Nyt fra det norske kongehus: Nu vender kong Harald tilbage

Dronning Sonja og kong Harald
Dronning Sonja og kong Harald
Foto: Hanne Juul
Kong Harald er nu atter klar til at påtage sig officielle opgaver, efter han i februar blev syg og indlagt under en ferie til Malaysia.

Kong Harald har gennem lang tid kæmpet med helbredsproblemer, og tidligere på måneden blev hans sygemelding forlænget.

Nu er der dog atter godt nyt fra det norske kongehus, for nu vender den 87-årige konge tilbage til arbejdet.

Helt præcist sker det på mandag den 22. april, hvor kongen får forsvarschefen i audiens. Det oplyser hoffet. Samme dag skal også kommandøren for den nordlige brigade i audiens på slottet.

Kong Harald blev tilbage i februar syg under en ferie til Malaysia. Han blev indlagt, og kort efter fik han indopereret en pacemaker.

Kongen har været sygemeldt lige siden, men nu er han klar til atter at påtage sig officielle opgaver.

Læs mere om: