Prinsesse Märtha Louise deltager i prins Richards bisættelse

Märtha Louise
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET

Det norske kongehus er repræsenteret af kongeparrets datter, prinsesse Märtha Louise, ved prins Richards bisættelse i Bad Berleburg.

Mandag, 20. marts 2017 - af Marianne Singer

Det danske og det norske kongehus er tæt forbundet. Derfor virker det også helt naturligt, at den norske kongefamilie er repræsenteret ved prins Richards bisættelse tirsdag den 21. marts i Bad Berleburg i Tyskland.

Märtha Louise rejser til Tyskland

Det er kong Harald og dronning Sonjas datter, prinsesse Märtha Louise, der har meldt sin ankomst i Tyskland. 

LÆS OGSå: Dronning Margrethe tager hele familien med til prins Richards bisættelse

"Prinsesse Märtha Louise representerer Kongefamilien ved bisettelsen av Prins Richard av Sayn-Wittgenstein-Berleburg fra Evangelische Stadtkirche, Bad Berleburg, Tyskland", står der således i det norske kongehus' kalender. 

Prinsesse Benediktes mand, prins Richard, døde helt uventet den 13. marts.