9. sep. 2023
Af Catja Klarskov

Ekstremt larmende: Sådan markerede man årsdagen for dronning Elizabeths død

Kong Charles af Storbritannien. 
Kong Charles af Storbritannien.
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Da man i går markerede årsdagen for dronning Elizabeths død i store dele af Storbritannien, gik det nogen steder larmende for sig.

I går markerede årsdagen for dronning Elizabeths død, og i den anledning ærede man i Storbritannien sin afdøde monark med en salutering.

Det oplyser Daily Mail.

Kong Charles og dronning Camilla deltog på dagen i en privat ceremoni for at mindes den afdøde dronning Elizabeth, hvorefter en larmende markering af årsdagen fandt sted.

Her lød en salutering, ligesom også klokkerne ringede til ære for kongens afdøde mor. Markeringen havde også til formål at højtideligholde kongens første år på tronen. Du kan se en video af markeringen her.

Dronning Elizabeth gik bort den 8. september 2022 i en alder af 96 år.

Årsdagen for dronning Elizabeths død er bestemt ikke gået ubemærket hen i den britiske kongefamilie, der alle har vist den tidligere monark deres respekt på forskellig vis.

Det britiske kronprinspar, prins William og prinsesse Kate, deltog ligeledes i går i den private mindegudstjeneste, der blev holdt i St. Davids Cathedral, ligesom både kong Charles og kronprinsparret har delt rørende ord på Instagram om dronning Elizabeth.

I anledning af årsdagen for sin mors død, valgte kong Charles desuden at dele et billede til pressen af dronning Elizabeth, der blev taget i 1968 af Cecil Beaton.

Dronning Elizabeth i 1968. Billedet er taget af Cecil Beaton. 
Dronning Elizabeth i 1968. Billedet er taget af Cecil Beaton.
Foto: Royal Collection Trust/Reuters/Ritzau Scanpix

Du kan se saluteringen til ære for den afdøde dronning Elizabeth her.

Læs mere om: