21. feb. 2024
Af Majken Munk

Første visit hos sin syge far blev kort: Prins Harry afslører nye planer for familiebesøg

Prins Harry
Prins Harry
Foto: Rolf Vennenbernd/AP/Ritzau Scanpix
Selv om det første besøg hjemme blev kort, afslører prins Harry, at han har planer om at se mere til sin familie i Storbritannien.

Prins Harry vakte opsigt, da han nogen tid efter kong Charles meldte ud, at han havde fået kræft, var en smuttur hjemme i Storbritannien.

Flere britiske medier kunne berette, at prinsen kun var på besøg hos sin far i godt 45 minutter, før han kort tid efter vendte snuden hjem mod USA.

Det trak naturligvis overskrifter.

Men det angiveligt korte møde bliver altså ikke det eneste. Det skriver Hello Magazine.

Prins Harry og hertuginde Meghan er for tiden i Canada, hvor de deltager i aktiviteter i forbindelse med Invictus Games.

Her har prinsen givet et interview til Good Morning America.

Prins Harry blev naturligvis spurgt ind til sin familiære situation, og det var her, han gav udtryk for, at han har planer om flere besøg hjemme hos familien.

- På alle de her familier som jeg ser hver dag, er det tydeligt at se styrken i det familiære bånd. Jeg tror, at hvilken som helst sygdom bringer en familie tættere sammen, begynder prins Harry og fortsætter:

- Jeg har planer om flere rejser, som tager mig forbi Storbritannien eller tilbage dertil, så det er planen, at jeg gør stop og besøger min familie så meget, som det nu kan lade sig gøre.

Prins Harry tog selv til Storbritannien uden sin hustru hertuginde Meghan eller deres to børn Archie og Lilibet.

Men det kan jo være, at de skal med på en af prinsens kommende rejser hjem til familien.

Kong Charles’ kræftdiagnose blev opdaget i forbindelse med en operation for en forstørret prostata. Han er nu under behandling for sygdommen.

Han er blevet opfordret til at droppe offentlige opgaver, men han har stadig en række administrative opgaver, som han bibeholder.

Foruden kong Charles er den britiske kongefamilie ramt af endnu mere sygdom, da prinsesse Kate for nogen tid siden undergik en operation i maven, som har sygemeldt hende til efter påske.

Læs mere om: