29. jan. 2024
Af Sofie Nymand

Hoffet oplyser: Sådan går det med prinsesse Kate efter operationen

Prinsesse Kate
Prinsesse Kate
Foto: Ian Vogler/AFP/Ritzau Scanpix
Prinsessen er udskrevet efter to ugers indlæggelse. Nu oplyser hoffet, hvordan det går med hende.

Prinsesse Kate er nu hjemme igen, efter hun de seneste to uger har været indlagt på et privathospital i London.

Det oplyser hoffet mandag eftermiddag.

Den 42-årige prinsesse var igennem en planlagt operation i maven tidligere på måneden. Her lød det at operationen var forløbet godt, men den lange indlæggelse tyder på, at den har været omfattende, ligesom prinsessen først vender tilbage til sine kongelige pligter efter påske.

Prinsesse Kate er stadig ved at komme sig, men nu fortsætter hun sin bedring derhjemme.

Og ifølge hoffet går det godt.

”Hun gør gode fremskridt,” oplyser de i pressemeddelelsen.

Samtidig pointerer hoffet, at prinsesse Kate er meget taknemmelig for den opmærksomhed og hilsner, hun har modtaget fra over alt i verden. Ligesom hun sender en stor tak til sundhedspersonalet på hospitalet The London Clinic.

Læs mere om: