7. mar. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Kates fravær vækker bekymring og spekulationer: Nu sætter onklen ord på prinsessens tilstand

Prinsesse Catherine
Prinsesse Catherine
Foto: Kin Cheung/AP/Ritzau Scanpix
Prinsesse Catherines onkel har endnu en gang fortalt om sin royale niece på live-tv.

Siden det blev meldt ud den 17. januar, at prinsesse Kate var blevet opereret og havde brug for en pause fra sine royale pligter, har prinsessen holdt sig helt væk fra offentligheden.

Kongehuset meddelte dengang, at prinsesse Catherine var blevet opereret i maveregionen, men kom ikke med yderligere oplysninger om årsagen.

Det har sat gang i en masse spekulationer, gætterier og bekymringer i Storbritannien omkring, hvad prinsessen mon fejler.

For tiden deltager prinsesse Catherines onkel, Gary Goldsmith, som er bror til prinsessens mor, Carole Middleton, i reality-programmet ”Celebrity Big Brother”.

Og mange har været spændte på, om onklen mon ville fortælle mere om prinsesse Catherines sygdom.

Onsdag blev Gary Goldsmith så spurgt ind til niecens helbredstilstand, da en af de andre deltagere stillede spørgsmålet: ”Hvor er Kate?”, og for første gang i ”Big Brother” satte onklen ord på situationen.

- Hun får den bedste pleje i verden, og dét, familien har gjort, er at rykke sammen og passe på familien før noget andet.

Han gav dog også udtryk for, at fordi prinsessen ikke selv har udtalt sig, så vil han holde sig til etiketten og heller ikke gøre det – men at hvis årsagen bliver offentliggjort, så vil han gerne tale om det.

Gary Goldsmith fortalte også, at han er sikker på, at prinsessen vender stærkt tilbage.

- Hun er fantastisk. Hun kommer tilbage. Selvfølgelig gør hun det!

Det er ikke første gang, at prinsesse Catherines kontroversielle onkel taler om sin royale niece og den britiske kongefamilie under sit ophold i ”Big Brother”-huset.

Han har også tidligere talt om prins Harry og hertuginde Meghan – og hans udtalelser om parret har vakt stor opsigt.

Læs mere i artiklen her:

Læs mere om: