23. apr. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Nyt billede af prins Louis afslører sød detalje om prinsesse Kate

Prinsesse Kate og prins Louis. 
Prinsesse Kate og prins Louis.
Foto: Chris Jackson/AP/Ritzau Scanpix
Prins William og prinsesse Kate har delt et nyt billede af deres søn, prins Louis.

Storbritanniens prins Louis fylder seks år tirsdag den 23. april.

I den særlige anledning har prins William og prinsesse Kate delt et hidtil uset billede af deres yngste barn på Instagram.

På billedet ligger Louis på en græsplæne og smiler kærligt til kameraet, og her kan man se, at prinsen mangler en af sine tænder.

Selv om den unge fødselar er den eneste på billedet, afslører opslaget alligevel en sød detalje om prinsesse Kate.

Det er nemlig mor, som har været en tur bag kameraet.

Prins William og prinsesse Kate delte det nye billede af prins Louis tirsdag eftermiddag, og det vakte en del undren.

Det er nemlig kutyme for parret at dele fødselsdagsportrætter aftenen inden deres børns fødselsdage, og det fik flere til at spekulere over, hvad årsagen til dette kunne være.

Det var dog ikke længe, at folk behøvede at spekulere, inden prins William og prinsesse Kate selv offentliggjorde det nye billede, hvor de samtidig takkede alle for de kærlige fødselsdagshilsener til Louis.

Læs mere om: