3. jul. 2023
Af Sofie Nymand

Prins George så cricketkamp med far: Se hvilken kendis de sad sammen med

Prins William med sin søn, prins George. 
Prins William med sin søn, prins George.
Foto: Ritzau Scanpix
Prins William og sønnen George fik selskab, da de lørdag så cricket.  

Lørdag var der dømt far-søn-tid i den britiske kongefamilie, da prins William havde sin ældste søn, 9-årige prins George, med til cricketkamp.

Under opgøret mellem England og Australien hyggede far og søn sig på tribunen, hvor der både blev spist pizza og snakket.

Og her fik de i løbet af kampen selskab af en kendt brite – nemlig skuespilleren og tv-værten Stephen Fry.

Den 65-årige skuespiller er navnlig kendt for sin værtsrolle i det populære quiz-program ”QI” – en rolle som han i 2016 sagde farvel til, og som efterfølgende overgik til Sandi Toksvig.

Cricket - Ashes - Second Test - England v Australia - Lords, London, Britain - July 1, 2023 President of Marylebone Cricket Club (MCC) Stephen Fry is pictured in the stands with Britain's Prince William, Prince of Wales and Prince George during the match Action Images via Reuters/Peter Cziborra
Stephen Fry sammen med prins William og prins George
Foto: Ritzau Scanpix
Cricket - Ashes - Second Test - England v Australia - Lords, London, Britain - July 1, 2023 President of Marylebone Cricket Club (MCC) Stephen Fry is pictured in the stands with Britain's Prince William, Prince of Wales and Prince George during the match Action Images via Reuters/Matthew Childs
Foto: Ritzau Scanpix

Inden da var Stephen Fry også en særdeles velkendt herre. Ikke mindst for sit parløb med skuespilleren Hugh Laurie.

De mødte hinanden, da de gik på Cambridge University, og siden lavede de blandt andet sketch-showet ”A Bit of Fry & Laurie” og den kendte komedieserie ”Blackadder”.

Under cricketkampen fik Stephen Fry og prinsen sig en god snak – og det er ikke første gang, at de to har noget med hinanden at gøre.

I 2020 overraskede prins William alle, da han medvirkede i en sketch over Zoom med Stephen Fry i BBC-programmet ”The big night in”.

Læs mere om: