11. dec. 2023
Af Catja Klarskov

Prins Harry skal i retten: Nu er der nyt i sagen

Prins Harry. 
Prins Harry.
Foto: MEGA
Prins Harry har sagsøgt udgiveren Associated Newspapers Limited over en artikel, der blev bragt sidste år. Nu er der nyt i sagen.

I februar 2022 blev der bragt en artikel i mediet Mail on Sunday, der ejet af udgiveren Associated Newspapers Limited, som bestemt ikke faldt i god jord hos prins Harry.

Artiklen beskrev den juridiske strid, der har fundet sted mellem prins Harry og den britiske regering. En strid der kom i kølvandet på, at prinsen trak sig fra sine officielle pligter i det britiske kongehus og dermed mistede sin politibeskyttelse.

Prins Harrys sag mod udgiveren har trukket overskrifter i både ind- og udland, og nu er der endelig nyt i sagen, der er berammet til at finde sted mellem den 17. maj og den 31. juli.

Det skriver ABC News.

Mandag besluttede en dommer ved den britiske High Court nemlig, at prins Harry skal betale de udgifter, der er forbundet med sagen.

Beløbet er knap 48.500 pund, hvilket svarer til 422.500 danske kroner.

Historien i Mail on Sunday var ifølge prinsens advokater et angreb på hans ærlighed og integritet, hvilket er en af årsagerne til, at hans valgte at sagsøge udgiveren.

Du kan læse hele artiklen her.

Læs mere om: