4. maj. 2023
Af Christinna Braun

Sød kærlighedserklæring: Prinsesse Eugenie deler private familiebilleder

Jack Brooksbank og prinsesse Eugenie. 
Jack Brooksbank og prinsesse Eugenie.
Foto: Ritzau Scanpix
Prinsesse Eugenie hylder sin mand med en række private billeder.

Storbritanniens prinsesse Eugenie er stadig smaskforelsket i sin mand, Jack Brooksbank, som hun har været gift med i fire og et halvt år.

Den 3. maj fyldte Jack Brooksbank 36, og det hyldede hans kongelige hustru med en række skønne familiebilleder på Instagram.

Prinsesse Eugenie, 33, har både delt romantiske selfies og et skønt billede af de to med sønnen August, 2.

”Tillykke med fødselsdagen til dig, min skat. Lad os tage 100 fødselsdage mere sammen,” skriver prinsesse Eugenie til billederne efterfulgt af fire røde hjerter.

Inden længe udvides deres lille familie med endnu et medlem, når prinsesse Eugenie nedkommer med parrets andet barn til sommer.

Prinsesse Eugenie er yngste datter af prins Andrew og hertuginde Sarah. Prinsessen er nr. 11 i arvefølgen til den britiske trone, mens sønnen August er nr. 12.

Læs mere om arvefølgen i linket herunder.

Læs mere om: