7. maj. 2023
Af Christinna Braun

Uforglemmelige scener: Hele kongefamilien dansede med - selv kong Charles

Prinsesse Kate, prinsesse Charlotte og prins George. 
Prinsesse Kate, prinsesse Charlotte og prins George.
Foto: Ritzau Scanpix
Den britiske kongefamilie var i hopla under kroningskoncerten ved Windsor Castle.

Windsor Castle dannede søndag aften rammen om den sidste officielle fejring af kong Charles og dronning Camillas kroning.

Kongeparret sad sammen med resten af den britiske kongefamilie i Royal box, hvor de overværede koncerten, der bød på musik fra bl.a. Katy Perry og Lionel Richie.

Og hvis man skal dømme ud fra kongefamiliens dance moves, var Lionel Richie en sikker vinder i familien.

Da den 73-årige Lionel Richie satte gang i festen med sangen ”All Night Long”, rejste den britiske kongefamilie sig op i Royal box og dansede med.

Kong Charles og dronning Camilla rockede med, mens prins William og prinsesse Kates 8-årige datter, prinsesse Charlotte viftede ivrigt med sit britiske flag.

Lionel Richie på scenen. 
Lionel Richie på scenen.
Foto: Ritzau Scanpix

Prins Edwards hustru, hertuginde Sophie, bevægede sig til den ikoniske sang, mens hun sang med, ligesom prinsesse Annes datter og svigersøn, Zara og Mike Tindall, gav den gas til Lionel Richies hitsang.

Se nogle af de kongeliges dance moves i videoen, Hello Magazine har delt på Instagram, herunder.

Læs mere om: