1. apr. 2024
Af Karina Didriksen

Deres private billeder kunne tyde på det: Er det svenske konge- og prinsepar på påskeferie sammen?

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf
Dronning Silvia og kong Carl Gustaf
Foto: Hanne
Både kong Carl Gustaf og dronning Silvia samt prins Carl Philip og prinsesse Sofia har delt en påskehilsen fra et vinterparadis.

Den svenske kongefamilie har nydt påsken i fulde drag, og det kunne tyde på, at flere af dem har været på ferie sammen.

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia har sendt en påskehilsen på kongehusets Instagram-profil, hvor de ønsker god påske fra Jämtland.

Sammen med teksten følger et nyt billede af kongeparret, der er taget i deres hvide sneparadis i Storlien.

De er begge klædt praktisk på i varmt tøj, men som det ses på billedet, så er der en smuk blå himmel.

Kong Carl Gustaf og dronning Silvias søn og svigerdatter, prins Carl Philip og prinsesse Sofia, har også delt en påskehilsen på deres Instagram-profil.

Parret ønsker god påske og har delt et billede, hvor de har skrevet ”god påske” i sneen.

På billedet skinner solen fra en blå og skyfri himmel ned over vinterlandskabet.

At dømme ud fra både kongeparrets og prinseparrets billeder, så kunne det altså godt tyde på, at de har holdt påskeferie samme sted.

Læs mere om: