Her er kronprinsesse Victorias første ord om at blive moster igen

Kronprinsesse Victoria

Kronprinsesse Victoria

Foto: AOP

Søndag kom det frem, at prinsesse Madeleine og Chris O’Neill venter deres tredje barn, og det vækker glæde hos kronprinsesse Victoria.

Tirsdag, 29. august 2017 - af Juliane Olsen

Den 40-årige kronprinsesse Victoria er ovenud lykkelig over, at hendes søster, prinsesse Madeleine, venter sit tredje barn med Chris O’Neill.

Søndag kom det frem, at det svenske prinsessepar kan se frem til at føje endnu et barn til familien i marts 2018.

– Det føles dejligt. Jeg glæder mig, siger kronprinsesse Victoria om nyheden ifølge Svensk Damtidning.

Svensk kongepar glæder sig

Kronprinsesse Victoria kommenterede på nyheden under sin deltagelse i et seminar arrangeret i forbindelse med World Water Week.

Prinsesse Madeleine og Chris O’Neill er i forvejen forældre til treårige prinsesse Leonore og toårige prins Nicolas.

Det svenske kongepar, der kan se frem til at blive bedsteforældre til deres syvende barnebarn, er også glade.

 

Familien går fra fire til fem

Ifølge det svenske hofs informationschef, Margareta Thorgren, så er det en glædelig nyhed, som hele kongefamilien har kendt til et stykke tid.

Prinsesse Madeleine har ligeledes skrevet på sin Facebook-profil, at hun og ægtemanden ser frem til at gå fra fire til fem familiemedlemmer.

Den svenske prinsesse har i en længere periode opholdt sig i Stockholm, og hendes kongelige kalender er lige nu fyldt med opgaver.