23. apr. 2024
Af Christinna Braun

Kan godt se lidt voldsomt ud: Hoffet forklarer, hvad der er sket med dronning Silvia

Dronning Silvia.
Dronning Silvia.
Foto: Spa/Danapress/Ritzau Scanpix
Dronning Silvia dukkede op med et helt rødt øje under velkomstceremonien for Finlands præsidentpar.

Tirsdag formiddag tog det svenske kongepar, kong Carl Gustaf og dronning Silvia, imod Finlands præsident Alexander Stubb og hans hustru, Suzanne Innes-Stubb.

Det finske præsidentpar er på statsbesøg i Sverige fra 23.-24. april.

Velkomsten bestod bl.a. af en hestekortege og optog, og på det kongelige slot blev præsidentparret også budt velkommen af kronprinsesse Victoria og prins Daniel samt prins Carl Philip og prinsesse Sofia.

Der var dog en særlig ting, der tiltrak sig opmærksomheden under velkomstceremonien – nemlig 80-årige dronning Silvias øje.

På billederne fra velkomsten ses dronning Silvias venstre øje nemlig helt rødt og blodsprængt, hvilket godt kan se lidt voldsomt ud.

Dronning Silvia.
Dronning Silvia.
Foto: Spa/Danapress/Ritzau Scanpix

Ifølge det svenske hof er der dog en helt naturlig grund, skriver flere svenske medier heriblandt Expressen.

Det svenske kongehus’ kommunikationschef, Margareta Thorgren, fortæller, at dronning Silvias røde øje simpelthen skyldes kulde.

Margareta Thorgren oplyser, at det kan ske i de kolde måneder, hvor temperaturforskellen mellem ude og inde er stor, skriver Expressen.

"Ellers har dronningen det godt", oplyser Margareta Thorgren.

Det svenske kongehus har selv delt flere opslag fra velkomsten på deres sociale medier. Se dem herunder.

Læs mere om: