29. okt. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Victoria afslører sød lille familiehemmelighed

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Foto: ehtikuva/Reuters/Ritzau Scanpix
Hvis der er noget, kronprinsesse Victoria virkelig elsker, så er det at være af sted med børnene ude i naturen. Det har hun fortalt levende om i et radioprogram for nylig.

I et nyt interview i Sveriges Radios Naturmorgon har kronprinsesse Victoria afsløret, at hun og gemalen prins Daniel forsøger at få deres børn prinsesse Estelle og prins Oscar med ud på ture i det fri så meget som muligt.

Victoria afslører, at de ofte har en tennisbold med ud på familieudflugter i naturen, for så kan de altid kaste med bold og have det sjovt, mens de alle fire får frisk luft.

Kronprinsessefamilien bor på Haga Slot, der er omgivet af grønne områder.

Det udnytter Victoria og Daniel sammen med børnene, og kronprinsessen afslører familiens lille hemmelighed – pandekagestenen.

Victoria lokker med pandekager til børnene

Den særlige flade sten er et helt særligt sted i Haga-parken.

– Vi gav en stor sten i parken navnet ”pandekagestenen”, og det gjorde vi for år tilbage, da børnene var små, fortæller Victoria, der også afslører, at stenen har fået navnet, fordi man spiser pandekage, når man når frem til den på ture i parken.

Kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og prins Oscar
Kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og prins Oscar
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix

Og på grund af pandekagerne har det altså aldrig været vanskeligt at lokke børnene med på ture netop til unikke sten i Haga-parken.

Læs mere om: