13. dec. 2023
Af Louise Rømer

Kronprinsesse Victoria er fotografen: Estelle og Oscar fejrer Lucia

Kronprinsesse Victoria, prins Oscar og prinsesse Estelle
Kronprinsesse Victoria, prins Oscar og prinsesse Estelle
Foto: Martin Høien
Den 13. december er det Luciadag, og i den anledning har det svenske kongehus delt det sødeste billede af prinsesse Estelle og prins Oscar.

Traditionen tro, så er den 13. december dagen, hvor mange børn trækker i det hvide tøj og går Luciaoptog.

Skikken stammer fra Sverige, hvor man på Luciadagen i 1920'erne arrangerede det første offentlige Luciaoptog – derefter spredtes det hurtigt i hele landet, og Luciaoptog kom til Danmark i begyndelsen af 1940'erne.

I det svenske kongehus er de også klar til at fejre Luciadagen, og på et netop offentliggjort billede på kongehusets Instagram kan man se prinsesse Estelle, 11, og lillebror, syvårige prins Oscar, klædt i hvidt tøj.

Og mon ikke de to søskende har fejret Lusse-natten, hvor traditionen foreskrev, at gårdens unge piger vækkede alle med kaffe og de specielle lussekatter, som er safranboller, i den kulsorte, tidlige morgenstund.

På billedet, som kronprinsesse Victoria har taget hjemme på Haga Slot, står Estelle nemlig med favnen fuld af kager samt de helt specielle safranboller.

Læs mere om: