23. mar. 2024
Af Louise Rømer

Kronprinsesse Victoria i farverige og helt unikke Nike-sneakers

Kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria
Foto: Henrik Montgomery/Ritzau Scanpix
Kronprinsesse Victoria havde iført sig et par specielle sko, da hun under sit besøg i Bangladesh tog en tur i en cykeltaxa.

Kronprinsesse Victoria har de seneste dage været på besøg i Bangladesh i forbindelse med sin rolle som ambassadør for UNDP – FN’s Udviklingsprogram.

På fjerdedagen havde kronprinsessen flere gøremål.

– Den fjerde og sidste dag i Bangladesh begyndte med, at kronprinsessen og delegationen spiste morgenmad sammen med multilaterale banker og internationale finansielle institutioner.

Kronprinsessen indledte eftermiddagen med at besøge den svenske ambassade i Dhaka. Der fik kronprinsessen en rundvisning og mulighed for at tale med ambassadens medarbejdere, lyder det fra det svenske kongehus.

Kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria
Foto: Henrik Montgomery/Ritzau Scanpix

Her fik hun også en tur i en cykeltaxa, hvor man tydeligt kunne se kronprinsessens valg af fodtøj.

Det var nemlig ikke stiletter, hun var iført.

I stedet havde kronprinsesse Victoria et par klassiske Nike-Sneakers på af typen Nike Air Force 1 '07. Det skriver UFO No More.

De var dog helt unikke, da der var påmalet smukke blomster og en farverig fugl.

Kronprinsesse Victorias unikke sko
Kronprinsesse Victorias unikke sko
Foto: Henrik Montgomery/Ritzau Scanpix

Læs mere om: