26. nov. 2014
Af af Af Josephine Christine Hald. Oprindelig engelsk version af Victoria Rogena Holst Poulsen

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel vil bekæmpe eksklusion

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Foto: AOP
Kronprinsesse Victoria deltog sammen med prins Daniel i et seminar med fokus på at forebygge eksklusion blandt unge.

I går, den 25. november, deltog kronprinsesse Victoria og prins Daniel i et seminar på Bernadottebiblioteket på Kungliga Slottet i Stockholm.

Det var Kronprinsessparrets Stiftelse (kronprinsesseparrets fond), der var vært, og seminaret fokuserede på, hvordan man kan forebygge eksklusion blandt unge, især i skolerne.

Kronprinsesse Victoria var den første taler, og hun bød alle deltagerne velkommen til seminaret.

Seminaret havde fokus på eksklusion

Programmet for eftermiddagen var fyldt med forskellige talere, som fremhævede grundene til social isolation blandt børn og unge, og hvordan det påvirker deres dagligdag, og hvad effekten af eksklusion er på den lange bane.

Seminaret fokuserede også på de bedste praksisser inden for området og diskuterede skolernes rolle i eksklusion som en helhed.

Kronprinsessparrets Stiftelse blev oprettet i forbindelse med kronprinsesse Victoria og prins Daniels bryllup i 2010.

Fonden bekæmper ensomhed

Fonden arbejder for at bekæmpe social isolation og ensomhed blandt børn og unge i Sverige.

Fonden støtter organisationer, der arbejder inden for det område og tager sig også af egne projekter.

Denne artikel er lavet i samarbejde med royalista.com.

Læs mere om: