19. apr. 2024
Af Christinna Braun

Nyt fødselsdagsbillede af prins Alexander: Nøj, hvor han ligner sin faster!

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Foto: Patrick Van Katwijk/AP/Ritzau Scanpix
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia har delt et dejligt fødselsdagsportræt af prins Alexander.

Der står fødselsdagsfejring på programmet hjemme i Villa Solbacken, hvor Sveriges prins Carl Philip og prinsesse Sofia bor med deres tre sønner.

Fredag den 19. april kan prinseparret nemlig fejre deres ældste søn, Alexander, som fylder 8 år.

På fødselsdagen har prins Carl Philip og prinsesse Sofia på deres fælles Instagramprofil delt et dejligt, nyt billede af prins Alexander med teksten:

”I dag fejrer vi vores elskede Alexander, som fylder 8 år”, skriver prins Carl Philip og prinsesse Sofia til opslaget.

Det er efterfølgende væltet ind med fine lykønskninger til Alexander, og én kommentar går igen flere gange.

Flere royale fans synes, at 8-års fødselaren ligner sin faster, Sveriges kronprinsesse Victoria.

Prins Alexander har ligesom sin faster Victoria mørkt hår og nøddebrune øjne, men det har hans far, prins Carl Philip, nu også.

Fødselaren bliver også sammenlignet med sin farmor, dronning Silvia, og kusinen prinsesse Estelle, som også har mørkt hår og brune øjne.

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia har udover prins Alexander også sønnerne prins Gabriel, 6, og prins Julian, 3.

Familien ses herunder samlet sidste sommer.

Læs mere om: