6. jun. 2023
Af Sofie Nymand

Prinsesse Madeleine deler billede af sin lille familie: Det sker for første gang i fem år

Prinsesse Madeleine 
Prinsesse Madeleine
Foto: Anna-Lena Ahlström/The Royal Court of Sweden
Prinsesse Madeleine og familien er tilbage i Sverige.

Prinsesse Madeleine og Christopher O’Neill er tilbage i Sverige, hvor de tirsdag fejrer landets nationaldag.

Det viser en et billede, som prinsessen har delt af sin lille familie på Instagram.

På billedet ses parret med deres tre børn, Leonore, Nicolas og Adrienne, hvor prinsessen og døtrene er klædt i de blå og gule nationaldragter.

Dagen fejres i højt solskin, og i aften går det løs på Skansen, hvor der traditionen tro vil være koncert.

Ifølge det svenske medie Svensk Damtidning, er det fem år siden, at prinsesse Madeleine og Christopher O’Neill sammen deltog i fejringen på Skansen.

Dog var prinsesse Madeleine til stede for fire år siden.

Børnene går dog glip af festen senere. Det forventes, at det kun er kronprinsesse Victoria og prins Daniels to børn, prinsesse Estelle og prins Oscar, der er med til fejringen på Skansen.

I øjeblikket bor familien i USA, men der går ikke længe før, de kan kalde Sverige for hjem.

Tidligere i år meldte parret ud, at de til August flytter tilbage til familien i Sverige.

Læs mere om: