18. okt. 2016
Af Juliane Olsen

Prinsesse Madeleine melder fra opgave på grund af sygdom

Prinsesse Madelein
Prinsesse Madeleine
Foto: AOP
Mandag var prinsesse Madeleine tilbage i Sverige, da hun skulle åbne en udstilling. Men hun blev forhindret af sygdom.

Svenske prinsesse Madeleine er tilbage i Sverige på en kort visit. Mandag 17. oktober skulle hun have deltaget i åbningen af udstillingen ”Kungliga brudklänningar 1976-2015” ("Kongelige brudekjoler 1976-2015", red.) i Stockholm.

Desværre er både prinsesse Madeleine og hendes to børn, prinsesse Leonore og prins Nicolas, blevet syge, så prinsessen måtte melde afbud til indvielsen, skriver Svensk Damtidning.

LÆS MERE: Se prinsesse Madeleine i forførende flot gallakjole

Prinsessens børn blev syge

Oprindelig var det meningen, at kun dronning Silvia skulle deltage i åbningen af den unikke kjoleudstilling. Men både prinsesse Sofia og kronprinsesse Victoria stillede også op, og desuden valgte prinsesse Madeleine altså at rejse hjem fra London til Stockholm for at være med.

Men både børnene og prinsesse Madeleine blev ramt af et maveonde, så prinsessen endte med at melde afbud.

Titlen påvirker familiens liv

For et år siden flyttede prinsesse Madeleine og Chris O’Neill til London, og i december sidste år gav parret deres første interview sammen til SVT-programmet ”Skavlan”.

Her fortalte de om hverdagen i den britiske hovedstad og om deres fremtidsplaner og om, hvordan prinsesse-titlen har påvirket deres fælles liv.

Først og fremmest ser prinsesse Madeleine en fordel i, at hendes titel kan hjælpe hende med at sætte fokus på emner, som hun synes er vigtige, fx børns vilkår. Prinsesse Madeleine er i dag protektor for World Childhood Foundation, som hendes mor, dronning Silvia, har grundlagt.

Læs mere om: