1. mar. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill har svært ved at sælge villaen: Nedjusterer prisen igen

Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill.
Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill.
Foto: Patrick Van Katwijk/AP/Ritzau Scanpix
Noget tyder på, at prinsesse Madeleine og Chris O'Neill har svært ved at sælge villaen i Florida.

Det vakte stor glæde i Sverige, da det i foråret 2023 blev bekræftet, at prinsesse Madeleine og Chris O’Neill ville flytte tilbage til Sverige med deres tre børn, prinsesse Leonore, prins Nicolas og prinsesse Adrienne.

Parret satte deres Florida-villa til salg, og det var meningen, at flytningen skulle ske i løbet af sommeren, så børnene kunne starte i skole i Stockholm.

Få måneder senere kunne det svenske kongehus dog oplyse, at flytningen blev udskudt til 2024.

I den forbindelse tyede flere ting på, at det var svært for prinsesse Madeleine og manden at sælge deres luksuriøse bolig på 600 kvadratmeter, der oprindeligt havde en pris på hele 83 millioner svenske kroner.

I første omgang blev prisen nedjusteret med 3,8 millioner svenske kroner, og sidenhen blev hussalget droppet.

I november satte de igen villaen til salg, men også denne gang virker det til, at det ikke er helt let at få den solgt.

Prinsesse Madeleine og Chris O’Neill har nemlig igen valgt at sænke prisen.

Det skriver Svensk Damtidning.

Ifølge det svenske medie er prisen denne gang nedjusteret med næsten syv millioner svenske kroner, og det betyder, at prisen nu lyder på 72,5 millioner svenske kroner.

Læs mere om: