16. sep. 2023
Af Julie Nolsöe

Se billederne: Dronning Silvia stråler i gennemført Jackie Kennedy-look

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf
Det er en stilstikker dronning Silvia, som bærer et look med tydelig inspiration fra modeikonet Jackie Kennedy under hestekaretturen gennem det centrale Stockholm

Lørdag kører kong Carl Gustaf og dronning Silvia gennem gaderne i centrum af Stockholm i hestekaret til stor begejstring for de mange fremmødte, som står langs ruten med flag i hænderne.

Dagen er nemlig kulminationen på flere dages fejring af den svenske konge, som den 15. september officielt har siddet 50 år på tronen som landets monark.

Under karetkørslen bar kongen et afdæmpet men stilsikkert mørkt jakkesæt, mens hans hustru, dronning Silvia, strålede om kap med den svenske sol i en pangfarvet gul dragt med tilhørende pilleæske-hat.

Looket giver stærke associationer til den tidligere førstedame i USA og modeikonet Jackie Kennedy, som ofte bar skræddersyede sæt med tilhørende pilleæske-hatte i samme farve.

Særligt minder dronning Silvias solgule dragt om et sæt, som blev båret af fru. Kennedy i 1961 under et besøg i Paris. Hendes sæt var kreeret af designeren Oleg Cassini, og var lavet af både uld og silke. Det ikoniske look kan du se lige her.

Præcis ligesom Jackie Kennedy gjorde, fuldender dronning Silvia også sit look med klassiske perlesmykker.

Læs mere om: