14. nov. 2023
Af Marianne Singer

Sorg i de europæiske konge- og adelshuse: Kong Carl Gustafs fætter har mistet sin hustru

Kronprinsesse Victoria og kong Carl Gustaf. 
Kronprinsesse Victoria og kong Carl Gustaf.
Foto: Ritzau/Scanpix
Prins Andreas von Sachsen-Coburg und Gotha, kong Carl Gustafs fætter, har mistet sin elskede hustru, hendes højhed, prinsesse Carin von Sachsen-Coburg und Gotha, der er død i en alder af 77 år.

Den kendte tyske adelsfamilie Sachsen-Coburg und Gotha er i dyb sorg, efter at prinsesse Carin von Sachsen-Coburg und Gotha er gået bort.

Prinsessen, der var gift med kong Carl Gustafs fætter, prins Andreas von Sachsen-Coburg und Gotha, 80, gik i en alder af 77 år bort den 11. november efter længere tids sygdom med Multiple Sklerose, som hun blev diagnosticeret med i 1997, kan man læse på fyrstehusets fondsside.

Prominent fyrstefamilie

Carin efterlader sig, udover sin mand også børnene Stephanie, 51, Hubertus 48, og Alexander 46.

Familien Sachsen-Coburg und Gotha har en tæt tilknytning til flere europæiske kongehuse.

Forbindelsen til det belgiske kongehus opstod for eksempel, da prins Leopold fra den tyske fyrsteslægt i 1831 blev Belgiens første konge.

Også det svenske kongehus er nært beslægtet med Sachsen-Coburg und Gotha. idet prinsesse Sibylla, kong Carl Gustafs mor, er ældste datter af hertug Carl Eduard fra fyrsteslægten.

Prins Andreas von Sachsen-Coburg und Gotha er dermed fætter til kong Carl Gustaf, og han er så tæt på den svenske kongefamilie, at han i sin tid fadder til prinsesse Madeleine ved hendes dåb.

Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill holder barnedåb for deres lille søn, prins Nicolas Paul Gustaf, i slotskirken på Drottningholms Slott i Stockholm den 11. oktober 2015. Prins Andreas af Sachsen-Coburg og Gotha.
Prins Andreas var med som gæst, da prinsesse Madeleine og Chris O'Neill inviterede til dåb af deres søn prins Nicolas i 2015.
Foto: Martin Høien

Tæt på de kongelige

Kronprinsesse Victoria viste også, hvor tæt hun er på sin tyske del af familien, da hun i 2014 stod fadder til prins Andreas' søn, prins Hubertus og prinsesse Kellys førstefødte, prinsesse Katharina.

Ved dåben af deres andet barn, prins Philipp von Sachsen-Coburg und Gotha, stod prinsesse Carina af Berleburg og belgiske kong Philippe fadder i kapellet på Schloss Callenberg ved Coburg i Bayern.

Bryllup i Berleburg. Kirkelig vielseDato: 4.6.2022Sted:Bad Berleburg, tysklandJournalist:Ulrik UlriksenFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark Prins Gustav af Berleburg og Carina Axelsson bryllup
Prins Hubertus med sin hustru, prinsesse Kelly, ved prins Gustavs bryllup med prinsesse Carina sidste år.
Foto: Martin Høien

Derudover har prins Hubertus og prinsesse Kelly også deltaget i kongejagten i Gribskov med kronprins Frederik i 2018.

En anden kendt slægtning i von Sachsen-Coburg und Gotha-familien er prins Albert von Sachsen-Coburg und Gotha, der i 1840 giftede sig med sin kusine, den britiske dronning Victoria.

Læs mere om: