28. dec. 2023
Af Sofie Nymand

Stor babylykke: Prinsesse Sofia og prins Carl Philips nære venner er blevet forældre

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia
Foto: Claudio Bresciani/TT/Ritzau Scanpix
For et halvt år siden, kunne de afsløre, at de ventede deres første barn. Nu er babyen kommet til verden.

Der er stor lykke i prinsesse Sofia og prins Carl Philips nærmeste vennekreds – den har fået et lille nyt medlem.

I juli kunne vennen, tv-kendissen 37-årige Danny Saucedo, løfte sløret for, at han og hustruen Anna Eriksson ventede deres første barn. Og nu kan de igen afsløre en stor nyhed.

Juledag blev parret forældre til en lille søn.

Det skriver Svensk Dam.

Danny Saucedo har været nær ven af Sveriges prinsesse Sofia og prins Carl Philip i flere år. Saucedo blev kendt i den svenske udgave af ”Idol”, og ni år efter kom han helt tæt på det kongelige par, da han optrådte til deres bryllup med ”Fra mig til dig”.

Sangen havde han skrevet i samarbejde med prinsesse Sofia som en romantisk overraskelse til prins Carl Philip. De arbejdede på den i flere måneder, hvor de gik i dybden med Sofias følelser for sin mand. Og det dannede grobund for Saucedo og prinsessens venskab.

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip har selv tre sønner – prins Alexander, 7, prins Gabriel, 6, og prins Julian, 2.

Læs mere om: