12. jun. 2013
Af Jan Bergman

Video: Nervøs dronning Silvia afslører nyt portræt

Dronning Silvia portrætmaleri
Dronning Silvias portrætmaleri udført af maleren Urban Larsson.
Foto: AOP
- Jeg er lidt nervøs, udtalte en strålende frisk dronning Silvia, umiddelbart før hun løftede sløret for det nye portrætmaleri.

Tirsdag var dronning Silvia med til at løfte sløret for et nyt maleri, som er en gave i forbindelse med dronningens 70-års fødselsdag sidst på året.

Kunstneren bag portrætmaleriet hedder Urban Larsson, og han har arbejdet mange timer i selskab med den svenske dronning. Resultatet blev således afsløret på Gripsholms slott, hvor også kongen var til stede.

Gripsholms Slott har i øvrigt en imponerende samling portrætmalerier, og med mere end 4600 malerier, er det verdens ældste nationale samling portrætmalerier.

Portrættet af dronningen indgår i Statens portrætsamling som forvaltes af det svenske Nationalmuseum

Maleriet er udført i olie af kunstneren Urban Larsson, født i 1966 i Stockholm. Han har studeret i Firenze og han bor og arbejder i Amsterdam igennem de seneste 20 år.

Portrættet af dronningen er kommet til ved adskillige møder på Drottningholms Slott i februar og marts måned.

Se videoen som Expressen har lavet fra tirsdagens begivenhed på Gripsholm Slott

Læs mere om: