28. jul. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

16 pletskud: Se de bedste billeder fra fejringen af Jonas Vingegaard i Glyngøre

Jonas Vingegaard med Trine og Frida. 
Jonas Vingegaard med Trine og Frida.
Foto: René Schütze
Hjembyen Glyngøre var på den anden ende, da Jonas Vingegaard torsdag endelig vendte hjem til en storslået fejring.

Jonas Vingegaard er blevet fejret til den helt store guldmedalje, lige siden han søndag aften vandt Tour de France for anden gang i karrieren.

Siden er han blevet hyldet både i Frankrig, Holland og København, og torsdag kunne han så endelig vende hjem til Glyngøre, hvor han til daglig bor med hustruen Trine og datteren Frida.

Hele byen var på den anden ende, og der var planlagt en fornem fejring af bysbarnet og hans imponerende bedrift under årets Tour de France.

Omkring klokken 15 vendte Jonas Vingegaard hjem, og folk stod tæt pakket for at få et glimt - og måske en highfive - af ugens helt store hovedperson.

Efter et besøg på det lokale plejehjem gik turen til byens stadion, hvor de omkring 25.000 fremmødte kunne få lov at huje og klappe af ham.

Se de bedste billeder fra fejringen af den danske Tour-rytter hjemme i Glyngøre i galleriet herunder:

Fejring af Jonas Vingegaard i Glyngøre 2023

Læs mere om: