
Afslørede graviditet på tv: Ane Høgsberg er blevet mor igen

Hvis man var én af dem, der fulgte med, da tredje afsnit af den nye sæson af ”Stormester” rullede over skærmen, fik man en stor nyhed leveret.
Det samme gjorde dem i publikum, som var med, da studiedelen af afsnittet blev optaget i Glassalen i Tivoli.

For komiker Ane Høgsberg kunne nemlig meget overraskende afsløre, at hun var gravid.
Nu har hun og hendes bedre halvdel Lasse Madsen, der også er komiker, afsløret, at den lille ny er kommet til verden.
Det røber de i et opslag på Instagram.
Opslaget er fra den 29. juni med teksten ”Så kom han!”.

Dermed har parret altså afsløret, at det er en lillebror, de har udvidet familien med.
Parret har i forvejen sønnen Ebbe fra 2020 sammen. Derudover har Lasse Madsen også sønnen Axel fra et tidligere forhold.
Og så består familien selvfølgelig også af det firbenede medlem Niels.
