11. maj. 2023
Af Majken Munk, Luise Marie Bekker

Afsløret på den røde løber: Claus Elming overrasker med nyt job

Claus Elming
Claus Elming
Foto: Hanne Juul
Det var noget af en overraskelse, da tv-vært Claus Elming pludselig kunne løfte sløret for en stor nyhed på den røde løber.

De fleste kender Claus Elming fra sin tid på skærmen.

Han har både beskæftiget sig med sport og ikke mindst som vært på ”Vild med dans”.

Det er dog efterhånden et par år siden, danskerne sidst kunne se ham på skærmen.

Men til premieren på Cirkusrevyen står han pludselig klar med en mikrofon i hånden på den røde løber.

Han har nemlig fået et nyt tv-job.

- Bakken laver en ny satsning, og der var to jobs ledige herude; den ene var Pjerrot. Den fik jeg ikke, for jeg søgte dem begge to. Det andet var at være med til at starte det her Bakken Tv op. Jeg lavede et par interviews i mandags til forpremieren med de fem skuespillere og med Torben ”Træsko”, og så laver vi live i aften, fortæller Claus Elming til BILLED-BLADET.

Claus Elming
Claus Elming på den røde løber klar til at lave live-tv fra premieren på Cirkusrevyen.
Foto: Martin Høien

Han uddyber, at det også er planen, at han skal lave en lang række indslag om alle de gode ting ude på Bakken.

Claus Elming afslører også, at han er vild med årets revy.

- Jeg skreg af grin flere steder, og så er jeg vanvittigt imponeret over, hvor godt de synger, når de først åbner op for de helt store arier, fortæller han på den røde løber, før han må tilbage til arbejdet.

Læs mere om: