3. dec. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Alexandra om chikane: Måtte skubbe ubehagelig chef væk

Grevinde Alexandra
Grevinde Alexandra
Foto: Martin Høien
For grevinde Alexandra er det vigtigt, at der er fokus på, at sexisme og seksuelle krænkelser er helt uacceptabelt i vores samfund.

Sexisme og seksuelle krænkelser har der i Danmark været ekstraordinært meget fokus på i år, og 55-årige grevinde Alexandra taler om temaet i et nyt interview.

Alexandra har oplevet chikane

Alexandra, der har arbejdet i finansverdenen i Hong Kong i 80’erne og 90’erne, fortæller, at hun har oplevet at blive chikaneret af en ældre topchef.

Han lagde ved flere lejligheder an på hende, og hun måtte afvise ham igen og igen

- Det var en af de udenlandske topchefer, han lagde an på mig, og jeg skubbede ham væk, siger Alexandra i interviewet med Alt for damerne.

Vi er nået langt

.-Vi er nået langt i kampen for ligestilling i vores del af verden, men der er stadigvæk nogle ting, der ikke er i orden, lyder det videre fra Alexandra, der siger, at hun bliver vred, når det går ud over kvinder på denne måde.

Heldigvis kunne grevinde Alexandra klare den ubehagelige situation med sin chikanerende chef på en god og kontant måde, der blev accepteret.

Har lagt det bag sig

- Jeg har lagt det bag mig. Det er en del af min livserfaring, siger Alexandra, der også understreger, at der fortsat skal være fuld fokus på MeToo og ligestilling herhjemme.

Læs mere om: