26. dec. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Alvorligt syg Olivia Newton-John sender rørende hilsen

Olivia Newton-John
Olivia Newton-John
Foto: Aller Foto
Midt i sin egen kamp mod kræftsygdom har sangeren Olivia Newton-John overskud til at sende en varm hilsen til sine fans.

Den australske sanger Olivia Newton-John, 72, kæmper I øjeblikket mod kræftsygdom, men midt i sin egen personlige kamp har Newton-John styrke nok til at sende en varm og kærlig hilsen til sine mange fans over hele kloden.

Det har været et svært år for de fleste på grund af corona-situationen, men vi skal holde ud og bevare håbet.

Det siger Olivia Newton-John i sin hilsen på Instagram.

Olivia Newton-John ser lyst på fremtiden

- Jeg vil bare ønske jer alle den lykkeligste og sundeste juleferie. Vi skal nok komme gennem dette. Dette vil også gå over, lyder det fra Olivia, som ser frem til et bedre 2021.

- Jeg håber, at 2021 bringer os godt nyt og bare hold modet højt og tænk positive tanker, kommer det fra Newton-John.

John Travolta i "Grease" i 1978.
John Travolta i "Grease" i 1978.
Foto: MEGA

Stjerne i Grease

Den australske superstjerne, der vandt en hel verdens hjerter for rollen som Sandy i filmhittet Grease, fortalte i november 2018 om sin kræftsygdom.

I oktober sagde hun til australsk tv, at hun på trods af kræftdiagnosen og corona-situationen nød sit liv ude på landet i sit hjem i USA.

Glad for sine dyr og sin mand

- Jeg har mine dyr og min mand, sagde Olivia ved den lejighed og fremhævede naturligvis især sin elskede mand John Easterling, som hun har været gift med siden 2008.

John har været en trofast og stærk støtte under hele Newton Johns kræftforløb.

Faktisk fik Olivia Newton-John sin første kræftdiagnose i 1992, og igen i 2013.

Og i disse år kæmper hun altså igen med den uhyggelige sygdom.

En fantastisk støtte

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke tænker på det. Jeg er jo kun et menneske, men min mand, John Esterling, er en fantastisk støtte for mig, og jeg tror på, at jeg nok skal overvinde det, sagde Olivia Newton-John i et interview for et par år siden med Australiens Sunday Night.

Olivia Newton-John afslørede også, at hun blandt andet tager cannabisolie for smerterne.

- Jeg er heldig at bo i en stat (Californien, red.), hvor det er lovligt at dyrke cannabis, lød det fra Grease-stjernen.

Læs mere om: