26. jan. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Anders Fogh Rasmussen fylder 70: Sådan så han ud, da han i 1978 blev gift med sin Anne-Mette

Anne-Mette Rasmusen og Anders Fogh Rasmussen. 
Anne-Mette Rasmusen og Anders Fogh Rasmussen.
Foto: Hanne Juul
Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen fylder 70 år torsdag 26. januar.

Anders Fogh Rasmussen og hustruen Anne-Mette Rasmussen har oplevet mange store ting i deres liv og ægteskab, og torsdag kan de fejre endnu en stor milepæl.

Torsdag 26. januar fylder den tidligere statsminister nemlig 70 år.

Anders Fogh Rasmussen ledte landet fra 2001-2009, hvorefter han i fem år var generalsekretær i NATO.

Siden har han arbejdet som konsulent, og han er i dag formand for organisationen Alliance of Democracies, som arbejder for at fremme demokrati over hele verden.

Gennem hele den flotte karriere har hans hustru, Anne-Mette Rasmussen, været en stor støtte.

De var begge unge VU’ere, da de mødte hinanden tilbage i sommeren 1976 til et halbal i Kirke Hyllinge – han var 23, mens hun netop var fyldt 18.

Året efter blev parret forlovet, og i 1978 blev de gift. Vielsen fandt sted 17. juni i Kirke Sonnerup, og selve bryllupsfesten blev holdt på hendes forældres går i Englerup – dagen forinden var bruden blevet student.

Anders Fogh Rasmussen og hans Annemettes første barn, Henrik, kom til verden i 1979, og siden har de også fået døtrene Maria og Christina.

Anne-Mette Rasmusen og Anders Fogh Rasmussen ved deres bryllup i 1978. 
Anne-Mette Rasmusen og Anders Fogh Rasmussen ved deres bryllup i 1978.
Foto: Privat

Læs mere om: