Annonce
21. nov. 2025
Af Majken Munk

Anne-Grethe Bjarup Riis fylder 60: Har kæmpe planer for den runde dag

Anne-Grethe Bjarup Riis har store planer for sin runde fødselsdag
Anne-Grethe Bjarup Riis har store planer for sin runde fødselsdag
Foto: Gregers Overvad
Annonce
Filmskaber og forfatter Anne-Grethe Bjarup Riis kan fredag den 21. november fejre sin 60-års fødselsdag, der selvfølgelig skal markeres.

Anne-Grethe Bjarup Riis startede sin skuespillerkarriere i begyndelsen af 1990’erne.

BILLED-BLADET i julegave

Hun fik sit store gennembrud i Lars von Triers ”Idioterne” og var siden en del af store danske succeser som ”Hotellet”, ”Drømmen” og ”Nynne”.

Siden har hendes karriere udviklet sig til, at hun har fået en større rolle bag kameraet som instruktør blandt andet på filmene ”Hvidsten Gruppen”, ”Tarok” og ”Hvidstengruppen II – De efterladte”.

For tiden beskæftiger hun sig med at skrive en trilogi om Egeskov Slot, hvoraf den anden bog i rækken er klar til at blive udgivet til februar.

Anne-Grethe Bjarup Riis har meget at se tilbage på i sit liv.

Fredag den 21. november runder hun, da hun fylder 60 år.

- Jeg har det sgu fantastisk med det. Jeg synes, 50 var et skarpt hjørne. Men jeg synes, at 60 er fedt. Det er så nice, griner hun, da BILLED-BLADET møder hende til repremieren på ”Don Juan”.

Annonce

Den runde dag skal naturligvis også fejres. For Anne-Grethe Bjarup Riis har inviteret til stor fødselsdagsfest.

- Jeg skal fejre det med en kæmpe fest i Kødbyen, hvor jeg har inviteret 120 mennesker, fortæller hun.

Anne-Grethe Bjarup Riis har børnene Osvald, Yrsa og Gilbert.

Mere om: